mandag den 23. september 2013

Syntes faktisk at termotøj er noget af det grimmeste der findes, men er alligevel godt tilfreds med dette sæt i sølv/neon pink og med spidshue


Søsters bryllup, virkelig en fantastisk dag som sådan nogle dage jo er, alle forberedelserne op til, brudekjole, bordpynt, bestilling af mad, lokaler m.m, det var nu det hele skulle klappe, og det gjorde det, jeg vil lige vise jer lidt billeder fra en helt igennem skøn dag, hvor glæde, lykke og kærlighed er de tre ord der bedst beskriver denne dag <3
                                                                          De nygifte
 Bordpynt, hjemmelavet i min baggang dagen før, også det tog enormt lang tid (vi lavede 40 af de der kugler)
 Kagen.... små lækre bidder med et "hoptimist brudepar" på toppen, det var bare så sødt og lækkert

 Min smukke datter skulle være brudepige, og havde glædet sig helt vildt til at skulle i fin kjole og have krøller i håret (kjolen er hjemme syet, da vi skulle have en der lingende en mini udgave af mosters), hold fast det tog godt nok længere tid og mange flere meter tyl end jeg først have forventet, men for søren hvor var vi begge stolte af resultatet.

Den smukke brud og brudepige <3
Jeg syr i "Bambi-stof" i dag, jeg elsker det her stof, det er simpelthen fantastisk sødt og kvaliteten er helt i top, det holder sig bare pænt vask efter vask, klare farver og ingen fnuller, selv efter mange vaske.






Jeg har et svagt sted for printet jersey, især til børnetøj, syntes gerne der må være knald på farverne til de små.... ja endelig også til de store, det ærger mig, at min teenager næsten kun vil gå i sort/hvid men glæder mig så destro mere over at de to små heldigvis endnu gerne vil farverne. Heldigvis får jeg også nogle gange fornøjelsen af at sy til veninders og bekendtes børn.












Et lille udpluk af noget af det børnetøj jeg har syet de sidste måneder .0)
"Faldt" lige over dette skønne karlkammerskab på min facebook den anden dag, det måtte jeg bare eje, så manden blev sendt afsted med trailer og kontanter og jeg måtte en tur i silvan efter maling, er helt igennem glad for resultatet :0) og det er lillepigen også, der nu endelig kan få hængt alle hende fine kjoler op, i stedet for at de altid lå krøllet sammen i en kommode


 Endelig færdig og inden på værelset, hvor vi til sidst "pyntede" det med et par maileg kaniner og et af de skønne porcelænsgreb fr Anne Black
Jeg er ny i denne blog verden, jeg har læst mange blogs men har aldrig selv haft en, det vil jeg prøve nu, jeg vil blogge om mine mange sy projekter ( primært børnetøj ) men engang imellem bliver det da også til en kjole eller to til mig selv, jeg ville elske at få kommentar til mine indlæg.
 Den sidste nye, jeg tror helt bestemt det bliver en af vinterens favoritter i lækkert gult jersey og strikkede manchetter.

 Stjerne kjoler til både mig og Silje, og vi elsker dem simpelthen <3


Hvem er jeg ....

Hej, jeg hedder Helle Ammentorp Rasmussen, kreativ kvinde årgang 1975, bor i Skals sammen med min mindre kreative mand og vores 3 børn, Anders årgang 2000, Lasse årgang 2004 og vores allesammens ( og lidt forkælede, ihvertfald hvis du spørger drengene ) lillesøster Silje fra 2008, vi bor i et nybyggerkvarter i et hus vi selv har fået bygget og sidenhen tilbygget, efterhånden som vi fik flere børn, men er det ikke som om man aldrig helt har værelser nok. Jeg er storforbruger af stoffer (altså de helt bløde af slagsen) og jeg har virkelig et svagt punkt for printet jersey, følg med og se hvad det bliver til.